lørdag den 30. april 2011

Elefantmand

Fredrik Raddums udgave af en elefantmand er lidt anderledes end sædvanlig. Det ser ud til at være en identitet, som man rigtig kan gemme sig bag. Eller er forklædningen bare vokset ham over hovedet?

torsdag den 28. april 2011

Træt af at være bamse

På Aros er der en specialudstilling af norske Fredrik Raddum. Der er en del crazy humor over hans skulpturer. Udstillingen hedder GET LOST, og ham her ser da også ret fortabt ud. Der har heller ikke været meget sjov ved at være bjørn i Norge, hvor jagt i begyndelsen af 1900-tallet næsten udryddede bestanden. Så der er stadig langt mellem artsfæller og egnede levesteder. Måske skulle han udvandre til Sverige.
Skulpturen er i miniature og derfor bag glas.
Jeg har tidligere skrevet om Raddum her

onsdag den 27. april 2011

Hjem i brødkassen

I påsken var vi på hele to kunstmuseer. Ud over en masse anden dejlig kunst kiggede jeg med speciel interesse på mini-kunst. På Holstebro Kunstmuseum fotograferede Kirsten dette værk til mig. Det er Albert Mertz, der har fundet på det, og det hedder LUK OP.
Se også her

tirsdag den 26. april 2011

Påskehare #5

-skulle jo have været på i går, men det fik jeg ikke rigtig tid til. Disse helt nye harer får nu lov til at slutte en varm, travl og god påske af. De er købt i Føtex. Mere om påsken følger.

søndag den 24. april 2011

Påskehare #4

Med disse harer, som altså er kaniner, ønskes alle en rigtig god påske. Den ene har faktisk været på bloggen før. Jeg købte ham - af alle steder - på posthuset. Året efter købte Kirsten de 4 resterende på udsalg. Her poserer de i en påskegul forsythia.

lørdag den 23. april 2011

Påskehare #3

Der er mange fristelser ved påsketid! Her tænker jeg ikke så meget på chokoladen, som påskepynten. Især hvis pynten ligner små mini-plys-dyr! Denne hare købte jeg sidste år i Brugsen.

fredag den 22. april 2011

Påskehare #2

Som i virkeligheden er 2 kaniner - model rispose. Hvor de er kommet fra fortaber sig i fortidens tåger. Specielt de blomsrede ører er meget sofistikerede!

torsdag den 21. april 2011

Påskehare #1

Jeg har bestemt mig for, at der her i påsken skal være en påskehare på bloggen hver dag. Og vel at mærke vores egne. I ministørrelse, naturligvis. Måske er nogen af dem kaniner, det er lidt svært at afgøre.
Den første hare har jeg fået af vores faste påskegæst Lise. Han ser ud som om, han har hevet guleroden op for at grave påskeæggene ned. Lise og Kirsten synes, at han ser lidt betuttet ud. Det skyldes måske, at hans kone gennem mange år p.t. er bortkommet. Måske har hun forladt ham. Til gengæld har han altid været grøn.

onsdag den 20. april 2011

De er da søde


-men om de også kan brges af fuglene, er jeg lidt i tvivl om. Måske af nogle små bamser? Her tænker jeg selvfølgelig på det lille etagehus, som tiltaler mig meget. Set i Imerco i Viby-centeret.