søndag den 28. juni 2015

Vest til Melvin


Jeg havde længe kigget på den lille drengevest ved navn Anton, som LilleStrik sælger som kit. Det er en rigtig herrevest i babystørrelse.
Den var bare lidt dyr, når jeg ikke rigtig havde en modtager.
På et tidspunkt troede jeg fejlagtigt at den var på tilbud i en af vore århusianske strikkebutikker. Det var så ikke, men jeg købte den alligevel.
Nu har min niece lige fået en lille søn, og vesten er sendt til Melvin.

torsdag den 25. juni 2015

Lille mand #1


På ferien i Nordjylland havde Knud ikke blot selskab af nogle af sine bamsevenner, men også af en lille mand med græshår.
Jeg har købt han for længe siden i Tiger-butikken. Han har en lille kugle i hovedet med græsfrø. Jeg kom til at sætte ham i gang lige før ferien. Græsset skal jo vandes, så han blev nødt til at komme med. Græsset er spiret ret sparsomt, måske har jeg gemt ham for længe. Så han ser lidt halvskaldet ud, og det gør han i øvrigt endnu.

Knud i Lønstrup på Café Slugten

torsdag den 18. juni 2015

Knud Tell


Her viser Knud en ny vare, som han mener må være den omvendte Wilhelm Tell. Ergo sidder han på æblet, som bliver ramt af pilen.
Forneden har han minsandten fundet et lakeret møbel.
Begge dele stadig fra Det lille Kaffehus i Skagen.

onsdag den 17. juni 2015

Knud er rå


Nå, det er nu mere omgivelserne, der er det. Hvis man skulle tro, at det forrige billede har forrået ham, må man tro om. Han er sit eget selvbevidste selv.




Her agerer han reklame for Det lille Kaffehus i Skagen Vi drak kaffe i gården sammen med en del maleriske effekter, som var til salg. Pisen er for hylden!

mandag den 15. juni 2015

Knud gyser


Kirsten mener, at han ligefrem fik et traume! Heldigvis holdt hun ham i hånden.
Det uhyggelige billede hang i gården på Bamsemuseet i Skagen. Hvem kunstneren er, kan jeg desværre ikke fortælle.
Det mener Knud også er helt ligegyldigt. Han ønsker ikke at se mere af den slags!